Webløsninger Plastikkort Stregkoder Software Vægte Service & Reparation Kontakt
 
Stregkoder
Stregkodens historie

Det er over 60 år siden stregkoden blev opfundet. Opfinderen hed Joseph Woodland.
Ideen til en kode af en eller anden art opstod fordi Joseph Woodland og Bob Silver, begge lærer på Drexel University i Philadelphia, hørte om Sam Friedlands problem. Sam Friedland var direktør for en supermarkeds kæde og han ønskede få priserne automatisk registeret ved kassen. Supermarkederne havde allerede dengang meget lave avancer og man mente at kassefejl kostede ca. 0,7 % af omsætningen.

 

Da Drexel University ikke ville gå ind i projektet, gik de, Woodland og Silver  selv i gang med at arbejde på projektet.

 

Woodland ville kører varen igennem en tunnel ved kassen og her aflæse selvlysende mærker. Efter 3 måneder var de klar med en prototype på en tunnel og det viste sig, at de med 3 selvlysende farver kunne læse priser på op til 8 cent.

 

På det tidspunkt kom Joseph Woodland for første gang i sit liv til penge. Han valgte at sige sit job op og for en tid flytte ned til Florida og arbejde fultime på projektet.

Han sad på stranden og prøvede at finde ud af hvilken kode man kunne sætte på varen. Den eneste form for kode Woodland kendte til var morsekoden. Mens han sad og tænke tegnede han streger i sandet – det var på denne strand i Florida at ideen til de vertikale streger blev født.

 

Men stregerne var ikke nok – de skulle også kunne læses automatisk. Woodland og Silver arbejdede med flere forskellige teorier, blandt andet kendte de lidt til filmlydspor, hvor lyse og mørke pletter oplyses af en lysstråle. De mente, at de kunne lave en lysspids der kunne reagere på om lys blev reflekteret fra brede eller smalle selvlysende streger.

I 1949 ansøgte Silver og Woodland om patent på det der senere blev stregkode patentet. De ændrer dog deres kode fra linier til cirkler for at koden kunne læses fra alle retninger.

 

De fik deres patent i 1952, men der gik 20 år før koden blev opdaget kommercielt.

 

Woodland havde brug for et job – han havde flere, men forsøgte hele tiden at finde en arbejdsplads som interesserede sig for stregkoden.

 

Han blev ansat i IBM i 1951, men måtte p.g.a. Koreakrigen vente til 1952 med at lufte sine ideer. Det gjorde han og sagen blev overgivet til den tekniske direktør. Han havde dog netop fået til opgave at skaffe næsten 1.000 ingeniører for at bringe IBM fra hulkortet ind i den elektroniske tidsalder. Så det Woodland fik ud af sin samtale med direktøren var et nyt job.

Igennem årene forsøgte Woodland at sælge stregkode patent til IBM – men de kunne ikke blive enige om prisen, derfor solgte de i 1962 patentet til Philco.

 

Han regnede med at Philco skulle bruge patentet i forbindelse med det post sorterings projekt de var ved at lave for postvæsenet.

Philco blev dog kort efter solgt og RCA købte patentet. De gjorde det til et officielt projekt i 1966 og kom foran IBM i syv år.

 

Presset fra IBMs store kunder blev større og i 1971 – 2 år efter Woodlands patent var udløbet, fik IBM et af de helt store chok.

På en udstilling havde RCA udleveret en dåse med en stregkode i hver ende til alle besøgende. For at se om man havde vundet en præmie, skulle man komme til RCA s stand og få dåsen scannet.

IBMs stand lå øde hen og de tog hjem for at finde ud af alt om stregkoden. De fandt blandt andet en artikel af J. Woodland og besluttede at opsøge ham. Stor var forbavselsen da de opdagede, at han arbejdede i deres egen hovedkvarter.

 

Fra det tidspunkt Woodland kom med i stregkode arbejdsgruppen, tjente IBM mange penge på stregkoden.

 

Stregkoden blev standardiseret i 1973.

 

Da Woodland i 1993 trak sig tilbage fra en lang karriere hos IBM, blev han belønnet med en medalje af præsident Georg Bush.

© Axicode A/S 2012. All rights reserved.